Beskrivelse
Hotel Mitsis La Vita Beach er et populært hotel med god beliggenhed i Rhodos by. Stranden er lige ved hotellet, og her er også en lille swimmingpool foran hotellet. Når du holder ferie på Hotel Mitsis La Vita Beach kan det varmt anbefales at tage på opdagelse i det skattekammer af oplevelser, der gemmer sig i Rhodos by. Den gamle bydel ligger ca. 2 km fra hotellet og byder på en labyrint af kringlede, smalle gader, små hyggelige butikker og gode restauranter. Også byens imponerende marina med store, smukke yachts er værd at opleve i løbet af ferien.
Hotel Mitsis La Vita Beach byder på en hyggelig og afslappet stemning, og du har således rig mulighed for at kombinere byens mange oplevelser med afslappende dage ved stranden eller poolen. Dit ophold er inklusiv morgenmad, men det er muligt at tilkøbe halvpension, så både morgenmad og aftensmad er inkluderet i prisen. Hotel Mitsis La Vita Beach er af middel standard og er et oplagt valg for voksne, der ønsker at bo centralt og tæt på det hele, og som ikke sætter store krav til faciliteter.